360 Grader Prisen 2019

I samarbejde med Dansk Erhverv, Green Network og Erhvervsstyrelsen er DIEH stolt af at præsentere årets 360 Grader Pris. Prisen bliver tildelt idéer inden for tre kategorier: 'startup', 'etableret virksomhed' og 'græsrod'. Vinderen af hver kategori præmieres med et beløb på 10.000 kr. og et møde med eksperter, som består af førende investorer og eksperter inden for bæredygtighed.

 

360 Grader Prisen har i 2017 og 2018 hyldet startups og etablerede virksomheder, der arbejder succesfuldt i krydsfeltet imellem innovation, nye teknologiske løsninger og bæredygtighed, hvorigennem de bidrager til Verdensmålene. Det gør vi igen i 2019!

 

Som noget nyt er der i 2019 blevet tilføjet en ’græsrodspris’, som belønner den gode idé, der har potentiale til at gøre en forskel, men som endnu ikke er kommercialiseret. Det gør vi for at sætte fokus på den underskov af dygtige unge, der brænder for at gøre en forskel.

 

De tre bedste forretningsideer eller forretningstiltag i hver kategori bliver kastet for løverne og skal pitches live foran publikum og jury.

 

Konkurrencen og prisuddelingen foregår d. 10. september 2019 kl. 13-17.30 på Børsen i København.

 

Dagen indledes med en velkomst efterfulgt af et inspirationsoplæg af Anders Morgenthaler, filminstruktør, forfatter og klimaaktivist.

 

De tre priser bliver overrakt at Thorkil Sonne, Formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.

 

Er du iværksætter, arbejder du for en innovativ virksomhed, eller har du bare en god idé, der kan fremme en bæredygtig samfundsudvikling i eller udenfor Danmark? Læs mere og tilmeld din idé her.

 

Du kan desuden tilmelde dig som publikum og se programmet for dagen her.

Praktisk information

Dato og tid

10. september 2019 kl. 13.00-17.30

Sted

Børsen
 

Kommende arrangementer

Arbejdsgruppemøde HRIA

Dato: 24. juni, 2019 
Tid: 13:00 - 15:30
Sted: DIEH, Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K

Læs mere omkring arbejds- og netværksgrupper her

_______

Arbejdsgruppemøde Soja

Dato: 24. juni, 2019 
Tid: 09:00 - 12:00
Sted: DIEH, Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K

Læs mere omkring arbejds- og netværksgrupper her

_______

Hvordan sikrer vi menneskerettigheder og miljø i grønne investeringer?

Dato: 29. august, 2019
Tid: 09:00 - 12:00
Sted: DIEH, Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K

Læs mere og tilmeld dig her

 

Se alle arrangementer her