01-04-2013

Nyt webværktøj - Samfundsansvar i offentlige indkøb

Erhvervsstyrelsen og KL er sammen med andre offentlige instanser i gang med at udvikle et webværktøj, som skal gøre det lettere for offentlige indkøbere at indtænke samfundsansvar, når de køber ind.

Den offentlige sektor købte i 2010 ind for omkring 290 milliarder kr. Med så mange penge er der et stort potentiale for at styrke fokus på samfundsansvar, ligesom mange borgere forventer, at det offentlige indtænker samfundsansvar, når der købes ind.

Der har længe været behov for en guide til, hvordan man implementerer disse krav i praksis bl.a. i forbindelse med udbud samt et værktøj til hvordan man følger op på de krav der stilles.

Det nye webværktøj forventes at blive lanceret omkring august 2013

FAKTA

Formålene med CSR-værktøjet er:

  • At det skal være lettere for offentlige indkøbere at stille krav om samfundsansvar i offentlige indkøb.
  • At fremme korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af krav om samfundsansvar i forbindelse med offentlige udbud og indkøb.
  • At sænke de administrative barrierer, der er forbundet med at leve op til krav om samfundsansvar, for leverandører til det offentlige gennem en større ensartethed i indhold og udformning af kravene på tværs af den offentlige sektor.

Deltager i projektet er:

  • Erhvervsstyrelsen
  • Kommunernes Landsforening
  • Danske Regioner
  • SKI
  • Miljøministeriet
  • Moderniseringsstyrelsen
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Beskæftigelsesministeriet 

Du kan finde flere informationer om etiske offentlige indkøb hos DIEHs norske søsterorganisation her.

Ønsker du at læse mere om etiske offentlige indkøb, kan du læse DIEHs guide til kommuner på linket nedenfor.

KOM GODT IGANG - etiske offentlige indkøb
 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->