27-05-2013

Workshop - Buying Responsibly

Den 23. maj afholdte DIEH for anden gang et fuldt booket træningskursus for indkøbere om implementering af ansvarlig indkøbspraksis. 

”Luk øjnene og forestil dig din leverandørkæde. Forstil dig at alle tager en del af ansvaret. Er det ikke rart?”

Sådan indleder Muriel Johnson workshoppen om ansvarlige indkøb. Deltagerne er hovedsagligt indkøbere fra såvel store som små virksomheder, og alle synes at være meget enige i Muriels spørgsmål.

På kurset får deltagerne en forståelse af, hvordan deres egne indkøbspraksisser kan være med til at påvirke etiske forhold hos deres leverandører samt længere ude i værdikæden.

Muriel, der er tidligere Social Compliance Manager hos Marks & Spencer, deler bredt ud af egne erfaringer, og deltagerne bliver introduceret for konkrete redskaber, som de kan gøre brug af i deres egen virksomhed.

Generelt er mange i virksomhedernes CSR-afdelinger nået til den erkendelse, at får de ikke indkøberne med over på deres side, så bliver det rigtig svært at sikre implementeringen af virksomhedens CSR-strategi, og derfor har flere og flere virksomheder fokus på at inddrage indkøberne. Det er ofte indkøberne, der har den løbende kontakt med leverandørerne, ligesom det er indkøberne der udvælger leverandører og indleder et samarbejde. Derfor er det vigtigt, at indkøberne har de fornødende redskaber til at sikre at virksomhederne CSR-politik udleves i praksis - også ude hos leverandøren.

Det næste kursus i Ansvarlig Indkøbspraksis holdes den 26. august hos LEGO - Læs mere her

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->