20-11-2013

Ny minimumsløn i Bangladesh

Det er nu formelt annonceret at den nye minimumsløn for tekstilarbejdere på 5300 BDT (ca. 372 kr.) vil træde i kraft fra den 1. december. Derudover vil arbejderne få en årlig stigning på 5 % af grundlønnen. Den nuværende minimumsløn er på 3000 BDT (ca. 209 kr.).

Beslutningen om niveauet for den nye minimumsløn har været undervejs siden juni måned, hvor regeringen nedsatte en komite bestående af repræsentanter arbejdsgiverne og arbejdstagerne i landets tekstilindustri. Gruppen skulle beslutte niveauet for en ny minimumsløn.

Der har dog været en række udfordringer i forhold til at opnå enighed blandt repræsentanterne. Arbejdstagerne havde et ønske om en minimumsløn på 8114 BDT (ca. 566 kr.), hvorimod arbejdsgiverne ikke ønskede at give mere end 3600 BDT (ca. 253 kr.). Men efter længere tids forhandling og den seneste tids voldsomme demonstrationer blandt tekstilarbejderne i landet, indvilligede arbejdsgiverne efter et møde med premierministeren i at gå med til en lønstigning på 77 %.

Læs mere her
 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->