25-08-2009

To ud af tre store danske virksomheder har tilgængelig CSR politik på nettet

En ny undersøgelse kommunikations- og analysebureauet fra Cohn & Wolfe af 100 store danske virksomheders hjemmesider viser, at kun to ud af tre har en offentlig tilgængelig CSR politik på nettet.

På listen over de 36 virksomheder uden CSR-strategier figurerer navne som Danish Crown, SAS, Sjælsø, DFDS, Jyske Bank, NCC, B&O og Saxo Bank.

Cohn og Wolfe har søgt efter både generelle CSR-retningslinjer, etiske retningslinjer, Code of Conduct og retningslinjer for samfundsansvar og socialt ansvar på virksomhedernes hjemmesider.

Professor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt, udtaler i forbindelse med undersøgelsen til Berlingske Business, at han er overbevist om, at en CSR-politik om få år vil være en forudsætning for at drive forretning blandt de større virksomheder.

Steen Hildebreandt undrer sig desuden i Berlingske Business over, at eksempelvis Falck ikke har en CSR-politik endnu, og ved en opfølgende opringning fra Berlingske til Falck viser da også i en henvisning til et link til en såkaldt Code of Conduct på Falcks internationale hjemmeside. Undersøgelsen dækker dermed kun virksomhedernes danske hjemmeside.

De 36 virksomheder uden en tilgængelig CSR politik på nettet er Danish Crown, DLG, DSV, Nomeco, Dan Bunkering, Solar, Schouw & co., SAS, Reitan (norsk), Ditas, DFDS, Lemvigh-Müller, Monberg & Thorsen, Sjælsø, Sanistål, Sonepar Nordic, Pihl & søn, Leo Pharma, Jyske Bank, Haldor Topsøe, YX Energi, Aalborg Portland, Bygma, Actebis Computer, Topnordic, Royal Unibrew, Sydbank, NCC, Torm, B & O, K.V. Tjellesen, Scan-shipping, Falck Danmark*, Brdr. Dahl, Tican, Saxo Bank.

Link til Cohn og Wolfes egen omtale af undersøgelsen

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->