14-04-2009

Clean Clothes kritiserer IKEA

Clean Clothes kritiserer nu Ikea for ikke at gøre noget for at forbedre arbejdsforholdene hos en af deres leverandører, der overtræder en række centrale ILO-konventioner såvel som Ikeas Code of Conduct populært kaldet IWAY.

Det drejer sig om tekstilfabrikken Menderes Tekstil i Istanbul, Tyrkiet. Clean Clothes.dk skriver på deres hjemmeside, at der siden 16. august sidste år dagligt har været demonstration foran fabrikken. Årsagen er, at ledelsen på fabrikken siden april 2008 kørt en kampagne mod de ansatte på fabrikken, som er medlem af en fagforening, ifølge Clean Clothes.

Mange arbejdere er af ledelsen blevet tvunget og/eller truet til at melde sig ud deres fagforening. Fagligt aktive er systematisk blevet flyttet til andre afdelinger. I tilfælde hvor arbejdere har nægtet at lade sig flytte til en anden afdeling, nægtet at melde sig ud af fagforeningen eller nægtet at modtage en opsigelse, er ledelsen gået så langt, at de har chikaneret arbejdere, som er familiemedlemmer til de pågældende.

Clean Clothes kritiserer Ikea for ikke at have gjort noget for at rette op på problemerne på trods af, at der ifølge Clean Clothes er der klare indikationer af, at Ikea har været velinformeret om, hvad der er forgået på fabrikken.

Den svenske afdeling af Clean Clothes Campaign, Rena Kläder har ifølge hjemmesiden forgæves forsøgt at få Ikea til at tage deres ansvar i denne sag alvorligt. Du kan på Rena Klädars hjemmeside læse mere om sagen.

Link til Rena Klädars hjemmeside, klik her

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->