12-02-2018

Bangladesh – social dialog projekt afsluttes - men arven lever videre

DIEH i samarbejde med JETI har siden 2014 været en del af et mulitistakeholder projekt om social dialog på tekstilfabrikker i Bangladesh. Vores partnere har været 3F og Dansk Erhverv, samt 11 tekstilbrands, hvis leverandørfabrikker har deltaget i træninger om social dialog. 

24 fabrikker har deltaget i social dialog træninger, hvor formålet har været at skabe større bevidsthed og viden om rettigheder og pligter som arbejdsgiver og arbejdstager på tekstilfabrikkerne. Danidas støtte ophørte med udgangen af 2017, men den norske og engelske regering finansierer projektets aktiviteter i de kommende år.

Projektet har blandt andet resulteret i en værktøjssamling (toolkit), der har til formål at udbrede erfaringerne fra de 24 fabrikker til de mange flere fabrikker, der viser interesse i social dialog. Projektet blev afsluttet ved en stor multistakeholder begivenhed i Dhaka, Bangladesh december 2017 med deltagelse af brands, arbejdere, fagforeninger, fabriksejere, arbejdsgivernes forening BGMEA mfl. Videoen om projektet her

Du kan finde mere information om projektet på jointeti.org

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig