21-11-2018

Hvordan undgår man bæredygtigheds-washing?

Oprindeligt udgivet 20. september 2018

Det er en veletableret sandhed at verdensmålene ikke kan opnås uden erhvervslivet. Desværre nøjes mange virksomheder med ’cherry picking’ af verdensmålene i stedet for at se på hele forretningsgangen og hvilken effekt den har på miljø, arbejdstagerrettigheder og korruption.

Det skriver daglig leder i Initiativ for Etisk Handel (IEH Norge), Heidi Furustøl, i en artikel i den norske temaavis Samfunnsansvar som også er blevet distribueret i det norske Dagbladet. Læs artiklen her:

"De færreste norske virksomheder gør sig i udnyttelse og miljøødelæggelser med vilje og hele 9 ud af 10 ledere mener, at bæredygtighed er vigtigt. Men spørger du om de ved hvor varerne er produceret, svarer 3 ud af 4 nej. Elektriske biler er skyld i mindre CO2-udslip, mens kobolten i batteriet med stor sandsynlighed er gravet ud af små barnehænder i minerne i Congo. Uden systematik og sammenhæng på bæredygtighedsfeltet er det svært at sikre, at virksomheden lever op til standarden og resultatet kan blive utilsigtet bæredygtighedswashing.

At overse denne problematik kan medføre betydelige økonomiske konsekvenser for virksomheden som følge af tab af omdømme, forsinkede eller udeblevne leverancer eller forringet produktkvalitet. Klimaforandringer vil føre til at råvarer bliver mangelvarer og tvinger virksomhederne til at finde nye indsatsområder og lave nye produkter. Investorer kan udeblive og ansatte vil vælge arbejdspladser med tydeligere bæredygtighedsprofil.

Norske virksomheder og den offentlige sektor handler med lande i hele verden. Næsten en fjerdedel af al import kommer fra Asien, hvor risikoen for brud på bæredygtighedspolitikken er høj. Tager vi ansvaret for mennesker og miljø, hvor vores produkter og råvarer produceres?

Ifølge ILO (FN’s internationale arbejdstagerorganisation) er omkring 25 millioner mennesker fanget i moderne slaveri. Der findes 126 millioner børnearbejdere og flere hundrede millioner arbejdere som arbejder under dårlige arbejdsvilkår med ekstrem overtid, løn som knap rækker til mad, på sundhedsskadelige fabrikker, hvor de udsættes for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Ingen virksomhed, uafhængig af sektor, kan ignorere den potentielle negative påvirkning den har på et lokalsamfund, arbejderne og miljøet og det holder ikke at sige at man «ikke vidste».

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP) repræsenterer den globale standard for erhvervslivet. UNGP fastslår, at staten har et ansvar for at beskytte sine indbyggere mod brud på menneskerettighederne og at erhvervslivet har et ansvar for at deres forretning ikke ødelægger miljøet eller bryder menneskerettighederne. Kun staten er juridisk bundet af UNGP, men heldigvis er der en række virksomheder som bruger UNGP og codes of conduct til at have styr på egen forretningspraksis og egne leverandørkæder. Der er også en stigning i nationale love som pålægger erhvervslivet at rapportere på hvad de gør for at undgå tvangsarbejde og moderne slaveri i deres leverandørkæder. Den mest kendte er Modern Slavery Act i Storbritannien hvor blandt andet norske Equinor er pålagt at rapportere.

 

Her i Norge er der netop nedsat et Etikkinformasjonsudvalg som en vigtig del af regeringens bæredygtighedsarbejde. Udvalget skal vurdere om norsk erhvervsliv skal pålægges en informationspligt til at oplyse hvor og hvordan varen er blevet produceret. Informationspligten er et middel som skal føre til at erhvervslivets indsats for at forbedre arbejdsvilkårene i leverandørkæderne. Den stigende lovmæssige regulering betyder, at de virksomheder som allerede har systematik og rutiner på plads vil få en konkurrencefordel i modsætning til de virksomheder som ikke har fulgt med i timen.

I en undersøgelse blandt Initiativ for Etisk Handel (IEH)s, NHO’s og Virkes medlemmer gennemført i foråret, svarede norske erhvervsledere, at kun halvdelen har etableret en indkøbsstrategi som varetager bæredygtige indkøb og kun 15 procent har KPI’er på bæredygtighed. Bestyrelserne må derfor i meget større grad efterspørge verdensmål og måle resultaterne af arbejdet med dem.

At få overblik over de reelle arbejds- og miljøforhold i komplekse leverandørkæder kræver målrettet indsats og målrettede prioriteringer i planlægningsarbejdet. Så hvordan arbejder man praktisk med bæredygtighed?

Virksomheder på tage fat i udfordringerne i egen leverandørkæde og rapportere åbent om status og fremdrift i bæredygtighedsarbejdet. Første fase indebærer en solid forankring af bæredygtighedsarbejdet både i topledelsen, i virksomhedens retningslinjer og i virksomhedens styresystemer. Hos Initiativ for Etisk Handel (IEH) skal alle medlemmer underskrive IEH’s etiske retningslinjer, hvor ILO’s kernekonventioner indgår som et centralt element og alle medlemmerne opfordres til at have åbne leverandørlister. Derefter foretages der due diligence som det er beskrevet i UNGP: Grundig planlægning af risici og udformning af handlingsplaner for hvordan man håndterer den mest alvorlige eller umiddelbare risiko i leverandørkæden, for eksempel børnearbejde. Herefter implementeres arbejdet i virksomheden, specielt i indkøbspraksissen, samt kommunikation om hvordan risikoen eller skaden er håndteret.

OECD’s kontaktpunkt i Norge er sammen med IEH Norge i gang med at lave en vejledning til erhvervslivet som på en letforståelig måde forklarer praktisk brug af rettidig omhu.

Mange virksomheder bruger mange penge på inspektioner på fabrikkerne. Det kan være nyttigt når man skal tjekke om praksissen stemmer overens med retningslinjerne, men inspektioner giver ikke altid det samme billede. For eksempel var der en række undersøgelser forud for tragedien på Rana Plaza – tekstilfabrikken som kollapsede i Bangladesh i 2013 – som viste at arbejdsmiljøsystemerne var på plads. Inspektionerne er ofte bare symptombehandling for et større problem og fører ikke til varige løsninger. Derfor bør virksomheden også engagere sig i projekter som bidrager til strukturelle, varige forbedringer hvor arbejdstagerrettighederne er helt afgørende.

I Bangladesh har IEH sammen med sine søsterorganisationer i Danmark og Storbritannien etableret Blended Learning som giver arbejderne og ledelsen oplæring i rettigheder og pligter. Ved hjælp af digital træning med QuizRR og fysisk træning kan arbejderne kræve deres rettigheder gennem kollektive forhandlinger som igen giver bedre arbejdsforhold og bedre kvalitet i produktionen.

Hvis din virksomhed foretager udøver rettidig omhu på hele forretningspraksissen og tilmed deltager i projekter som skaber varige forbedringer, så kan ingen beskylde din virksomhed for «bæredygtighedswashing».

 

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig