01-04-2019

Seminar med fokus på arbejdstagerrettigheder i Kina

Den 7. marts 2019 arrangerede DIEH sammen med søsterorganisationerne fra Norge (IEH) og England (ETI) samt Fair Wear Foundation seminaret "How to engage on worker representation in China’.

Ikke overraskende står det ikke står godt til med arbejdstagerrettigheder i landet. Det blev derfor blandt andet diskuteret, hvad man som virksomhed kan stille op, når der i praksis ikke er foreningsfrihed?

Seminaret foregik i Amsterdam, og samlede norske, engelske og danske virksomheder og andre interessenter med fokus på Kina. 

Kina er fortsat det største produktionsmarked i verden. Landet står for mere end 40% af den samlede eksport af tøj og tekstiler i verden, ligesom de også er storeksportører af elektronik.

Monina Wong fra ITUC påpegede i sin åbningstale, at der er et stigende gab mellem situationen i Kina og internationale standarder relateret til arbejdsrettigheder. Særligt ’usikre’ ansættelsesforhold og respekt for menneskerettighederne er generelt forværret på det sidste. Den gode nyhed er dog, at der også i denne sammenhæng er muligheder for handling for indkøbende virksomheder med produktion i Kina.

Ingen aktør kan løse disse udfordringer alene, men seminaret bød på en række muligheder og handlinger som indkøbende virksomheder kan iværksatte – afhængig af situationen på de enkelte fabrikker.

Repræsentanter fra virksomheder Filippa K (Sverige), Matrix (UK) og White Stuff (UK) delte deres erfaringer, der blandt andet gik på at starte i det små, og om at gå i dialog med sine leverandører om, hvordan der kan skabes fremgang i på de enkelte fabrikker eller arbejdspladser.

For flere oplysninger om seminaret, kontakt Janine Dortmundt på jd@dieh.dk

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig