27-08-2019

Spot på FBSA - nyt medlem i DIEH

Med optagelsen af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) er det en glæde for DIEH at byde velkommen til nyt et medlem indenfor ejendom, byggeri og anlæg – en branche, som udgør 40 procent af Danmarks energiforbrug og beskæftiger omkring 10 procent af Danmarks befolkning.

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar samler byggebranchens mange aktører og arbejder for at gøre grønne løsninger, ordentlige arbejdsforhold og uddannelsesmuligheder til en god forretning for alle led i værdikæden.

Vi har talt med Sekretariatschef Christina Schultz om vigtigheden af at tage ansvar for både menneskelige og materielle ressourcer og FBSAs arbejde med opfyldelsen af Verdensmålene:

”Vi arbejder ud fra en proaktiv tilgang til byggeriet ved at samle frontløbere i branchen med det formål at komme med innovative løsninger på de strukturelle problemer, branchen kæmper med,” fortæller Christina og uddyber ”det kan være alt fra kampen mod social dumping til fokus på cirkulært byggeri, eller indsatser for at få flere praktikpladser på byggeprojekterne, som optager foreningen”. 

Med den nye regerings store fokus på nedsættelse af CO2-udledningen ser FBSA også et stort potentiale for at samle branchen om fælles løsninger på denne udfordring. ”Ifølge prognoser vil byggebranchen nemlig kun vil vokse i fremtiden, og det kræver et skift i måden vi bygger på”, forklarer hun -

"Det handler ikke kun om processerne og affaldet, der produceres, men også om selve materialerne. Under hvilke vilkår er de produceret, og hvad er den miljømæssige impact? Det er et område, som vi gerne vil dykke længere ned i. I den forbindelse ser vi DIEH som en vigtig strategisk partner. Det kan være en stor udfordring at ændre vanetankegangen i byggeriet, og FBSA håber derfor på en god dialog og et godt samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel”, afslutter Christina.

Læs mere om FBSA her

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->