21-04-2021

Ny bestyrelse i Dansk Initiativ for Etisk Handel

DIEH strategi

Medlemmerne i Dansk Initiativ for Etisk Handel valgte en ny stærk bestyrelse på generalforsamlingen den 20. april.

Gitte Dyrhagen Husager, leder af privatsektorenheden i Folkekirkens Nødhjælp, er nyt medlem i bestyrelsen, og nye ansigter blandt suppleanterne er Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri; Loa Worm, Strategic Director, FSC; Maria Bjerre, international konsulent FH og Kent Jensen, programkonsulent, Ulandssekretariatet.

Nanna Callisen Bang, direktør i DIEH, glæder sig til samarbejdet med bestyrelsen og samarbejdet om udmøntningen af DIEHs nye strategi:

”Vi går med en nyvalgt bestyrelse og strategi spændende tider i møde. Jeg glæder mig især over den bredde af organisationer, som bestyrelsen i Dansk Initiativ for Etisk Handel repræsenterer. Det er et stærkt signal om viljen til at samarbejde på tværs af interesser og brancher om ansvarlige globale værdikæder”.


En central aktør i forløsningen af det store bæredygtighedspotentiale

Også Malene Thiele, genvalgt næstformand, understreger vigtigheden af bredden i DIEHs bestyrelse: ”Dansk Initiativ for Etisk Handel er en central aktør i forløsning af det store bæredygtighedspotentiale, der ligger i den danske handel. Det er nøglen til verdensmål 12 og det har en positiv afsmittende effekt på en lang række andre verdensmål ikke mindst mål 13 og 8 om hhv. klimaindsats og anstændige jobs.

Det er ind i hjertekulen af, hvad vi arbejder med i Dansk Erhverv. Samtidig er det afgørende for os, at det finder sted i samarbejde på tværs af sektorer, for det er gennem alliancer om fælles formål, vi kan skabe de bedste resultater”.  


Mød bestyrelsen

Efter valget konstituerede bestyrelsen sig, og udpegede igen Jonas Engberg, CARE som formand og Malene Thiele, Dansk Erhverv og Christian Rask-Jepsen, Reitan Distribution som næstformænd.

De næste ti dage kan du på vores Linkedin møde bestyrelsens ti medlemmer.

Du kan også se bestyrelsen og suppleanter her

Og læse DIEHs nye strategi ”Platform for bæredygtige værdikæder”

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->