16-02-2022

Nye ansigter i sekretariatet

I februar har vi haft fornøjelsen af at byde varmt velkommen til Anna Katharina Bellmann og Linda Soelberg, som er vores to nye praktikanter i sekretariatet.

Anna læser en bachelor i miljø- og fødevareøkonomi på Københavns Universitet og er i praktik hos os frem til sommer. Hun har stor interesse for gennemsigtighed og analyse indenfor social bæredygtighed og skal i sekretariatet assistere vores projekter og alliancer. Ved siden af praktikforløbet arbejder Anna i en af Social Foodies’ cafébutikker.  

Linda er vores nye virksomhedspraktikant, og hun skal være hos os frem til april. Linda har en kandidat i Udviklingsstudier og Internationale Forhold og en specialisering i Globale Kønsstudier, som hun færdiggjorde i sommers på Aalborg Universitet. Tidligere har Linda været i studiepraktik hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun har fået erfaring med udviklingsprojekter inden for menneskerettigheder og ligestilling. Ved siden af studiet havde Linda også overskud til at have egen virksomhed. Her samarbejdede hun med lokale kvinder i Bolivia om at producere håndstrikket tøj i alpakauld til kunder i Danmark. I sekretariatet skal Linda være med til at koordinere vores mange projekter og arrangementer.

Stort velkommen til jer begge - vi er så glade for at have jer med i teamet!

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->