09-06-2022

Vi søger en kreativ praktikant med fokus på bæredygtighed, projekter og kommunikation

Banker dit hjerte også for en grønnere og mere ansvarlig verden og har du flair for projektarbejde og kommunikation? Så vil vi meget gerne høre fra dig i Dansk Initiativ for Etisk Handel.

Vi søger netop nu en praktikant til efterårssemesteret 2022.

Vi tilbyder en meningsfyldt, spændende og udfordrende praktik, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle Dansk Initiativ For Etisk Handel som den danske platform for ansvarlig handel og bæredygtige værdikæder.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling. Nye idéer bydes velkommen, og du får ansvar og mulighed for at sætte eget præg på jobbet og opgaveløsningen. Opgaverne vil variere i forhold til din baggrund og dine kvalifikationer og kan for eksempel bestå i at:

  • Assistere på projekter (læs mere om projekterne her)
  • Bidrage til udviklingen af vores alliancer især på kaffe og fiskeriområdet (læs om alliancerne her)
  • Assistere projektlederne i deres arbejde med kommunikation, workshops, koordinering og afrapportering for især vores alliancer og medlemsnetværk
  • Bidrage til udviklingen af vores årlige medlems-survey, hvor vi tager temperaturen på etisk handel i Danmark
  • Bidrage til planlægning og eksekvering af events og arrangementer om samfundsansvar og bæredygtighed i global handel og bæredygtige værdikæder
  • Research- og analyseopgaver, herunder fx interessentanalyse for en bestemt sektor
  • Ad hoc opgaver – administrative og praktiske

 

Du arbejder sammen med alle på sekretariatet og bliver en del af et mindre internationalt orienteret team på 10 personer, som alle brænder for at gøre en reel forskel for verdenen. Du vil få et unikt indblik i maskinrummet i virksomheders og organisationers arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar.

Sekretariatet ligger i hjertet af Christianshavn, tæt på metro og de smukke kanaler. Praktikperioden er mellem 4 og 6 måneder og vil være ulønnet. 

Vi forestiller os, at du:

  • Læser en samfundsorienteret, kommunikationsfaglig eller anden relevant uddannelse. Vi har altid brug for nytænkning og nye fagligheder – så om du læser sociologi, international business, eller noget helt tredje, er egentlig ikke så vigtigt.
  • Er ambitiøs og har gode kommunikative evner og ikke mindst velbevandret i det digitale
  • Er analytisk og struktureret
  • Skriver fængende tekster til vores projekter og alliancer
  • Er udadvendt, imødekommende og har masser af gå-på-mod

Om Dansk Initiativ for Etisk Handel

Dansk Initiativ for Etisk Handel er den samlende platform for virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig handel og bæredygtig udvikling. Vi styrker viden og samarbejde om samfundsansvar og bæredygtighed i globale værdikæder, fordi handel skal respektere menneskerettigheder og tage hensyn til miljø og klima. Dansk Initiativ for Etisk Handel står bag videnscenter for bæredygtige værdikæder, akademi for etisk handel, medlemsnetværk og en række multi-stakeholder partnerskaber og alliancer. På sekretariatet er vi et team på 10 – mød os her.

Ansøgning, frist og kontakt

Send CV og 10 linjer om dig selv til os på job@dieh.dk eller kontakt Janine Dortmundt for mere information på jd@dieh.dk. Gerne inden den 17. juni 2022.

Vi vurderer løbende ansøgninger og inviterer til samtale senest slutning af juni 2022.

Vi betragter mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i vores udvikling. Derfor opfordres alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->