04-05-2022

Stærk bestyrelse til den danske platform for etisk handel

DIEH strategi

Medlemmerne i Dansk Initiativ for Etisk Handel har valgt en ny stærk bestyrelse på generalforsamlingen den 4. maj 2022.

Som forkvinde har bestyrelsen valgt Gitte Dyrhagen Husager, leder af privatsektorenheden i Folkekirkens Nødhjælp. Christian Rask-Jepsen fra Reitan Distribution/Rema1000 fortsætter som næstformand, og som nyt medlem i bestyrelsen er Ellen Marie Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv, valgt som den anden næstforkvinde.

Fra bestyrelsen og sekretariatet skal der også lyde et stort tak til tidligere formand, Malene Thiele, som har ydet et godt bidrag til Dansk Initiativ for Etisk Handels udvikling – og ikke mindst tak for et godt samarbejde og engagement.

Ny stærk bestyrelse er klar

Gitte Dyrhagen Husager, bestyrelsesforkvinde, understreger vigtigheden af Dansk Initiativ for Etisk Handels dagorden: 

”Jeg glæder mig over at blive valgt til rollen som bestyrelsesforkvinde. Dansk Initiativ for Etisk Handel har siden 2008 spillet en ledende rolle i at fremme ansvarlig handel i Danmark. Som multi-stakeholder platform skal vi hjælpe med at styrke viden og samarbejdet om udvikling af fremtidens bæredygtige værdikæder. Foran os ligger en vigtig opgave med at samle endnu flere aktører om at finde løsninger på de udfordringer og dilemmaer, der følger med global handel - den opgave ser jeg, og resten af bestyrelsen, frem til at bidrage til,” siger Gitte Dyrhagen Husager.

Nanna Callisen Bang, direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel, glæder sig til samarbejdet med den nye bestyrelse bestyrelsen:

”Ansvarlig handel har aldrig været mere vigtig end i dag. Der er brug for, at vi får forskellige perspektiver og viden i spil for at lykkes med denne ambition. Derfor er vi også glade for, at vores nye bestyrelse netop repræsenterer så mange forskellige interesser, brancher og sektorer. Det gør os til en stærk og unik platform og medlemsorganisation, hvor vi i fællesskab for alvor kan fremme samfundsansvar og bæredygtighed i global handel verden over,” fortæller hun.

Nye stærke profiler i bestyrelsen

De nye medlemmer af bestyrelsen er: Kristian Jørgensen, Advisor i FSC Danmark; Signe D. Frese, direktør for CSR og kvalitet i Coop; Ellen Marie Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv og Anette Juhl, Indkøbs- og Udbudschef i Århus Kommune. 

Den nye bestyrelsen består af: 

  • Gitte Dyrhagen Husager, leder af privatsektorenheden i Folkekirkens Nødhjælp (DanChurchAid) (bestyrelsesforkvinde)

  • Christian Rask-Jepsen, kategorichef i REMA 1000 Danmark (genvalgt næstformand)

  • Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv (nyvalgt næstforkvinde)

  • Jesper Nielsen, leder international afdeling, 3F (genvalgt)

  • Jytte Tandrup, underdirektør i DSK - De Samvirkende Købmænd (genvalgt)

  • David Salomonsen, chef for CSR og jura, Københavns Kommune (genvalgt)

  • Mette Høgh, formand, HK Danmark Handel (genvalgt)

  • Kristian Jørgensen, advisor i FSC Danmark (nyvalgt)

  • Signe Didde Frese, direktør for CSR og kvalitet i Coop i Danmark (nyvalgt)

  • Anette Juhl, Indkøbs- og Udbudschef i Aarhus Kommune (nyvalgt)

Nye ansigter blandt suppleanterne er:

  • Heidi Hvid Hansen, Programkonsulent, Ulandssekretariatet
  • Layanna Martin, Privatsektor rådgiver, Sex & Samfund
  • Mette Ravn, direktør og stifter, Mette Ravn Vanilje
  • Lars Aaen Thøgersen, Udviklings- & Kommunikationschef, Peter Larsen Kaffe
  • Marie Mustelin, Politisk konsulent, WEAR
 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->