01-05-2012

Nye krav til virksomheders ansvar for børns rettigheder

Red Barnet, Unicef og FN’s Global Compact lancerer nu en række principper for, hvordan virksomheder skal tage ansvar for at beskytte børns rettigheder i hele verden. Det stiller større krav til virksomhedernes sociale ansvar.

Virksomheder skal være særligt opmærksomme på at beskytte børns rettigheder i de lande de arbejder. Derfor har Red Barnet, Unicef og FN’s Global Compact lanceret ti børnerettighedsprincipper, som organisationerne præsenterer på en nordisk konference i Stockholm i dag.

FN – en vigtig medspiller
Børnerettighedsprincipperne er første skridt på vejen mod en verden, hvor virksomheder er med til at beskytte børns rettigheder. På den vej er FN en meget vigtig medspiller. Senest har FN’s generalsekretær Ban Ki Moon opfordret virksomheder i hele verden til at slutte op om de ti principper.

En håndsrækning til virksomhederne
Red Barnet har indtil videre kun fået positive tilbagemeldinger på principperne fra virksomheders side:

I Red Barnet håber og tror vi, at mange virksomheder vil se det her som en positiv håndsrækning i deres CSR arbejde. Og børnerettighedsprincipperne er jo kun første skridt på vejen. Når virksomhederne på et senere tidspunkt står med et konkret sæt af værktøjer, så bliver det lettere for dem at tage fat de rigtige steder, siger Morten Kjær Petersen, Kommunikationschef i Red Barnet.

Om børnerettighedsprincipperne
Børnerettighedsprincipperne er blevet til på baggrund af en lang proces i 20 lange, hvor en række forskellige aktører har været involveret. Over 600 virksomheder, myndigheder, organisationer, fagforeninger og ikke mindst børn og unge er kommet til orde. I alt har flere end 1000 mennesker bidraget til processen.

Find de ti børnerettighedsprincipper her.

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->