News archive2008

04-12-2008

Konference med manden bag Grameen Bank og mikrolån

Den 4. december deltog DIEH i en konference med nobelpristager Dr. Muhammad Yunus. Dr. Yunus, der blev verdensberømt som manden bag Grameen Bank og mikrolån til fattige kvinder i Bangladesh, opfordrede erhvervslivet, politiske institutioner og NGOer til at gøre op med traditionel tænkning for at nå nye specifikke sociale og samfundsmæssige mål. Midlet er en ny type virksomhed, såkaldte sociale virksomheder.

Læs mere her
26-11-2008

Kritisk dokumentar om Fairtrade Max Havelaar

DR1 sendte den 26. november den kritiske dokumentar "Den bitre smag af te". Udsendelsen sætter fokus på dårlige arbejdsvilkår og leveforhold for arbejderne på en række te-plantager i blandt andet Sri Lanka og Indien. De problemstillinger udsendelsen rejser er aktuelle for alle virksomheder, der har leverandører i udviklingslandene eller de nye vækstøkonomier

Læs mere her
24-11-2008

Nystiftet netværk om socially responsible investments

Den 24. november blev et nyt netværk for socially responsible investments lanceret. Netværket med navnet Dansif vil være et upartisk forum, hvor danske institutionelle investorer og rådgivere diskuterer SRI-emner, problemstillinger og løsninger. I disse drøftelser kan både NGO'er, forskere, interesseorganisationer og andre interesserede deltage.

Læs mere her
22-11-2008

Leverandørkonference i Kina en succes

I samarbejde med Initiativ for Etisk Handel Norge afholdte DIEH en konference for medlemmernes kinesiske leverandører i Guangzhou, Guangdong provinsen i det sydlige Kina. DIEHs sekretariat var repræsenteret med to medarbejdere. Omdrejningspunktet for konferencen var, hvorledes en forbedring af arbejdsforhold kan forbedre leverandørernes konkurrenceevne.

Læs mere her
20-11-2008

DIEH får ekspertindlæg i nyt CSR magasin

Et nyt erhvervsmagasin om CSR så i november dagens lys. Magasinet er en videreudvikling og omlægning af magasinet Miljø Horisont, som har eksisteret i 15 år. CSRs målsætning er, udover at beskæftige sig med selve begrebet CSR, at levere ny viden, konkrete redskaber og inspiration til det daglige ledelsesarbejde med virksomheders samfundsansvar. DIEH kommer fremover til at yde et fast bidrag til magasinet.

Læs mere her
10-10-2008

Ny ILO håndbog om tvangsarbejde i leverandørkæden

Igennem de senere år har adskillige multinationale selskaber med komplekse, globale leverandørkæder måtte håndtere problemer med tvangsarbejdere i leverandørkæden. ILO skønner, at der i dag er mindst 12,3 mio. mennesker i forskellige former for tvangsarbejde og har derfor udgivet en håndbog, der giver gode råd til virksomheder om hvad de selv kan gøre for at reducere risikoen for tvangsarbejde i leverandørkæden.

Læs mere her
 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig