News archive2013

28-11-2013

Ny europæisk handlingsplan på leveløn

Mandag og tirsdag i denne uge deltog DIEH på en europæisk konference om leveløn. Konferencen var arrangeret af det tyske Ministerium for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (BMZ), det hollandske Udenrigsministerium (BUZA) samt det tyske Round Table of Code of Conduct.

Læs mere her
20-11-2013

Ny rapport om børnearbejde i guldminer

Danwatch har netop udgivet en rapport om børnearbejde i guldminer. Man bruger guld i bl.a. mobiltelefoner og andet forbrugerelektronik. Danwatch beskylder elektronikproducenter for ikke har styr på, hvor guldet i deres produkter kommer fra.

Læs hele rapporten her

20-11-2013

Ny minimumsløn i Bangladesh

Det er nu formelt annonceret, at den nye minimumsløn for tekstilarbejdere på 5300 BDT (ca. 372 kr.) vil træde i kraft fra den 1. december. Derudover vil arbejderne få en årlig stigning på 5 % af grundlønnen. Den nuværende minimumsløn er på 3000 BDT (ca. 209 kr.).

Læs mere her
19-11-2013

Nyt værktøj skal styrke etiske offentlige indkøb

Det offentlige køber hvert år ind for omkring 300 mia. kr. og har dermed en stor mulighed for at påvirke efterspørgslen efter varer, der er miljørigtige og er produceret under Etisk ansvarlige forhold.

Det nye værktøj skal hjælpe kommunerne, regionerne og staten, så man sikrer udbud og efterspørgsel af varer og ydelser, der udover at være billige og af høj kvalitet også er produceret under ansvarlige forhold. Værktøjet er en del af udmøntningen af regeringens Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015, hvor et af fokusområder er at skabe gode rammer for ansvarlig vækst gennem det offentlige. Et af initiativerne er at udarbejde fælles offentlige retningslinjer for ansvarlige indkøb, og værktøjet som hedder ’Den ansvarlige indkøber’ er resultatet heraf.

Læs mere her

14-11-2013

Fabriksejerne accepterer ny minimumsløn

Fabriksejerne i Bangladesh accepterede i går efter et møde med Premierministeren Sheikh Hasina en ny minimumsløn på 5300 BDT, hvilket vil sige en stigning på 77 %.

Man har siden regeringen sidste torsdag udmeldte det nye lønniveau frygtede, at fabriksejerne ville spænde ben for forslaget inden for de 14 dage, hvor det ville være muligt at komme med indsigelser, og derfor er udmelding glædelig. Der er dog stadig en uge tilbage inden den nye lønstruktur er endeligt på plads.

Læs mere her

 

13-11-2013

Introduktionskursus hos JYSK

DIEH holdte den 12. november introduktionskursus for nye medlemmer og medlemmers nye medarbejdere. Kurset blev holdt hos JYSK i Brabrand.

Der var deltagere fra henholdsvis JYSK, Dansk Supermarked og Bestseller. DIEHs introduktionskursus er en præsentation af initiativet, og formålet er at fortælle om udfordringerne inden for Etisk Handel, og hvad medlemmer kan få ud af at deltage i de aktiviteter som afholdes i initiativet. Deltagerne bliver ligeledes introduceret til DIEHs medlemsforpligtelser samt implementeringsprincipper.

Læs mere her
08-11-2013

Indstilling om ny minimumsløn

Regeringen i Bangladesh offentliggjorde onsdag nat en meddelelse om en ny minimumsløn på 5300 BDT. Meddelelsen er i tråd med det forslag, som var blevet fremlagt af arbejdsgruppen bestående af repræsentanter for henholdsvis arbejdsgiverne, arbejdstagerne og regeringen. Det vil tage yderligere 14 dage før den nye lønstruktur er endelig udformet. I den periode er det stadig muligt for både arbejdsgiver og arbejdstager at komme med indsigelser mod den nye lønstruktur.

Fabriksejerne er imod det nye lønniveau og har truet med at lukke flere fabrikker, hvis de bliver pålagt at betale mere 4500 BDT.

Læs mere her
04-11-2013

Måske ny minimumsløn i Bangladesh

I Bangladesh nedsatte regeringen i juni måned en arbejdsgruppe med repræsentanter for henholdsvis arbejdsgiverne og arbejdstagerne i landets tekstilindustri. Gruppen skulle beslutte niveauet for en ny minimumsløn.

I dag har gruppen så efter adskillige møder lavet en indstilling til landets Ministerium for Arbejde og Beskæftigelse om en ny minimumsløn på 5300 BDT, hvilket er en stigning på 77 % i forhold til den nuværende minimumsløn.

Det er stadig den laveste minimumsløn i verden og en del under hvad repræsentanterne for arbejderne havde håbet på.

Læs mere her
01-11-2013

Danwatch rapport om arbejdsforhold på kinesiske IT-fabrikker

Danwatch har i samarbejde China Labour Watch lavet en undersøgelse om arbejdsforhold hos flere kinesiske elektronikproducenter. Undersøgelsen påviser arbejdsforhold, som overtræder både ILO-konventioner, kinesisk arbejdslov og EICC standarder. DELL er en af de virksomheder, der får produkter fra de kinesiske producenter, som er nævnt i rapporten. DELL er samtidig en stor leverandør til det offentlige Danmark, og Danwatch har rettet kritik heraf.

Læs Danwatch' kritik her

Læs hele rapporten her

28-10-2013

Ny lønstruktur endnu ikke fastsat

Beslutningen om en ny lønstruktur for tekstilarbejderne i Bangladesh er blevet udsat.

Repræsentanter for henholdsvis arbejdsgiverne og arbejdstagerne i Bangladesh har siden juni forhandlet om en ny lønstruktur for tekstilarbejderne i landet, som man forventede ville blive lanceret i går den 27. oktober. Men da arbejdsgivernes repræsentant udeblev fra mødet, hvor de endelige beslutninger skulle træffes, har man måtte udsætte mødet. Datoen for det næste møde er den 31. oktober.

Læs mere her
24-10-2013

I dag - Et halvt år siden Rana Plaza styrtede sammen

I dag er det et halvt år siden Rana Plaza styrtede sammen. Rana Plaza var en otte etagers høj bygning, som bl.a. husede 5 tekstilfabrikker med omkring 3900 ansatte (der er usikkerhed om det eksakte tal). 1131 mennesker omkom og endnu flere kom til skade, hvor af nogen så alvorligt, at de er invalideret for resten af livet og aldrig kommer i arbejde igen.

Der er sket en række initiativer både internationalt og i regi af det danske partnerskab for ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh.

Læs mere her
23-10-2013

Minimumslønnen hæves i Bangladesh

Arbejdsgiver - og arbejdstager repræsentanter har den seneste tid forhandlet om en ny lønstruktur for tekstilarbejdere i Bangladesh som forventes at blive lanceret den 27. oktober.

Man forventer at minimumslønnen vil gå fra at være 3000 (ca. 209 DKK) BDT til 5000 BDT (ca. 350 DKK) i måneden svarende til en stigning på 67%.

Læs mere her
23-10-2013

Nyt program skal forbedre arbejdsforhold i Bangladesh

ILO har i dag sammen med regeringen i Bangladesh lanceret et initiativ til 24 mio. dollars, som har til formål at forbedre arbejdsforholdene i tekstilindustrien i Bangladesh. Better Work programmet er en del af dette initiativ. Initiativet strækker sig over 3,5 år og har fokus på at minimere truslen i forhold til brand og bygningskollaps i industrien. Initiativet er udarbejdet af ILO i samarbejde med regeringen, arbejdsgiver og arbejdstager.

Læs mere her
11-10-2013

Odense - Ny Fairtrade By

Odense kommune er blevet Fairtrade By, og dvs. at kommunen har sagt ja til at arbejde med etisk forbrug.

Fairtrade By konceptet skal bidrage til at øge opmærksomheden omkring etisk handel både internt i kommunen og blandt byens caféer, butikker, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.m.

Læs mere her
11-10-2013

Status på børnearbejde

Det amerikanske Department of Labour har udgivet sin årlige status på verdens tilstand inden for børnearbejde. Status er at 168 mio. børn på verdensplan fortsat arbejder, heraf arbejder 85 mio. børn under farlige forhold.

Læs mere her
10-10-2013

To brande på et døgn

Onsdag eftermiddag brød endnu en brand ud på en tekstilfabrik i Dhaka, Bangladesh. Kilder siger at branden brød ud i farvesektionen i den fem-etagers fabriksbygning ved middagstid, og mindst 20 arbejdere kom til skade.

Branden kommer kun kort tid efter at en anden tekstilfabrik brændte ned tirsdag aften hvor 9 mennesker omkom.

Læs mere her
09-10-2013

Brand på tekstilfabrik kræver menneskeliv

Endnu engang er tekstilindustrien i Bangladesh i mediernes søgelys pga. en brandulykke, som kræver menneskeliv.

Tirsdag nat brød en brand ud på en tekstilfabrik lidt uden for hovedstaden Dhaka.

Læs mere her
08-10-2013

Accorden har fået egen hjemmeside

Den internationale aftale om brand og bygningssikkerhed i Bangladesh (Accorden) har fået en ny selvstændig hjemmeside. Her kan man bl.a. læse om de seneste aktiviteter under aftalen.

Læs mere her
08-10-2013

1.600 fabrikker og 2 mio. arbejdere er dækket af Accorden

Virksomhederne som har tilsluttet sig den internationale aftale om brand og bygningssikkerhed i Bangladesh (Accorden), har nu offentliggjort en liste over de virksomheder, som de samarbejder med i landet. Denne kortlægning dækker 1.600 fabrikker og omkring 2 mio. arbejdere, og den gør det muligt at gennemføre en prioriteret indsats i forhold til forbedring af forholdene på fabrikkerne.

Læs mere her
08-10-2013

Ny guide støtter virksomheders arbejde ifh. retten til organisering

Det engelske Initiativ for Etisk Handel (ETI) har lanceret en guide om hvordan virksomheder kan adressere problematikker relateret til retten til organisering og kollektiv forhandling i deres leverandørkæder.

 

Læs mere her
01-10-2013

DIEH medlem får flot nominering

Neutral, der er medlem af DIEH, er blevet udvalgt som det mest bæredygtige tøjmærke af Mandag Morgens Sustainia. Neutral er dermed, som den eneste danske løsning, nominerede til Sustainia Award 2013 sammen med de bedste løsninger indenfor ni andre sektorer. Sustainia Award 2013 er en pris, som hylder virksomheder, der er innovative frontløbere inden for bæredygtighed.

Læs mere om Sustainia Awarden og finalisterne her

20-09-2013

Hækkerup fremhæver Partnerskab i New York

Den nye Handels- og Europaminister, Nick Hækkerup, fremhæver det danske partnerskab for ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh på Global Compact Leaders-topmødet i New York. Ministeren håber at andre lande vil lade sig inspirere af den danske model, hvor regeringen og tekstilbranchen er gået sammen om at fremme virksomheders samfundsansvar i verden. DIEH har haft en central rolle i etableringen af partnerskabet og står nu med det koordinerende ansvar.

Læs pressemeddelelsen her
16-09-2013

Partnerskabsmøde - Dialogmøde om social dialog i Sydøst Asien

Den 11. september holdte DIEH dialogmøde om fagbevægelsens rolle og udfordringer i forhold til at promovere social dialog i Sydøst Asien. På mødet var der fagbevægelsesrepræsentanter fra tekstilindustrien i henholdsvis Bangladesh og Sri Lanka.

Læs mere her
12-09-2013

Møder om virksomheders erstatningsansvar

I denne uge mødes en række brands i Geneve med IndustriAll for at diskutere en model for kompensation til ofrene og de efterladte efter henholdsvis Rana Plaza-fabrikskollapset den 24. april i år og branden på Tazreen-fabrikken i november sidste år.

 

Læs mere her
11-09-2013

DIEHs introduktionskursus

DIEH inviterer den 12. november til introduktionskursus for nye medlemmer eller medlemmers nye medarbejdere. Kurset holdes hos JYSK i Brabrand.

Læs mere her
02-09-2013

Dialogmøde om social dialog i Bangladesh

Den 11. september holder DIEH møde om social dialog i Bangladesh. På mødet vil der være fagbevægelsesrepræsentanter fra tekstilindustrien i henholdsvis Bangladesh og Sri Lanka. Mødet vil omhandle de udfordringer fagbevægelsen står over for i Bangladesh, og de erfaringer fagbevægelsen i Sri Lanka gennem de seneste år har gjort sig i forhold til at arbejde med social dialog.

Læs mere her
02-09-2013

LEGO og workshop i indkøbspraksis

Den 29. august afholdte DIEH en workshop i indkøbspraksis, som også denne gang blev faciliteret af Muriel Johnson, tidligere Social Compliance Manager hos Marks and Spencer. Workshoppen blev holdt hos Lego i Billund, og arrangementet blev indledt med en rundvisning på fabrikken.

02-09-2013

50 mio. $ til Bangladesh

Wal-Mart har afsat 50 mio. dollars til at forbedre forholdene på fabrikker i Bangladesh. Pengene er en del af de 100 mio. dollars som flere Nordamerikanske virksomheder er gået sammen om at afsætte til at forbedre forholdene i den Bangladeshiske tekstilindustri, herunder bl.a. Wal-Mart og Gap.

Læs mere her
01-09-2013

Reform af arbejdslov i Bangladesh

Regering i Bangladesh vedtog i juli 2013 87 ændringer og tillæg til landets arbejdslovgivning fra 2006.

Der gik imidlertid ikke lang tid før kritikken haglede ned over den nye arbejdslovgivning.

Læs mere her
23-08-2013

WORKSHOP – Indirekte indkøb i forhold til FNs Guiding Principles

DIEH afholdte den 20. august en workshop for medlemmer om indirekte indkøb og FNs Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP). På workshoppen deltog 20 af DIEHs medlemmer.  Der var repræsentanter fra NGOer, erhvervsorganisationer og virksomheder – store som små.

Læs mere her
23-08-2013

UNDPs Guide om bæredygtige indkøb

UNDP har netop udgivet en guide om bæredygtige indkøb. Her får man praktiske råd og vejledning i hvordan man kan håndtere bæredygtighedskrav i de forskellige faser af en indkøbsproces.

Læs mere her
12-08-2013

Miljøudfordringer i Bangladesh’ beklædningsindustri

Beklædningsindustrien i Bangladesh står over for en række miljøudfordringer. I denne film får man et indblik i de udfordringer, der er i forbindelse med garvning af læder. Greener production er en del af det danske partnerskab.

Se filmen her

15-07-2013

DIEH byder velkommen til et nyt medlem - PWT Group

Virksomheden PWT Group ejer de to danske herretøjskæder Tøjeksperten og Wagner, som til sammen har omkring 150 butikker rundt om i Danmark, Norge og Grønland. PWT group har hovedsæde i Ålborg og omkring 535 ansatte i Danmark.

Vi har stillet Lars Kristensen, der er Indkøbschef i PWT Group, en række spørgsmål vedrørende deres arbejde med Etisk Handel.

Læs mere her
11-07-2013

Highlights from the Nordic outreach meeting

The Ministry of Foreign Affairs of Denmark and the ethical trading initiatives in Denmark and Norway hosted on 24th June 2013 an information meeting for the Nordic garment and textile sector and other key stakeholders about the new international Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh.

Læs mere her
09-07-2013

Lancering af Sustainability Compact

I går blev en ny Sustainability Compact lanceret i Geneve. Den nye compact er et fælles initiativ mellem EU, ILO og den bangladeshiske regering for at forbedre arbejdsforhold for tekstilarbejdere i Bangladesh.

Læs mere her
08-07-2013

Accorden går nu ind i næste fase

Parterne bag den Internationale Aftale om Brand- og Bygningssikkerhed i Bangladesh, de internationale fagforbund, IndustriAll og UNI Global Union og 70 internationale tøjvirksomheder, er nu klar til tage arbejdstøjet på og påbegynde udrulningen af implementeringsplanen. 

Læs mere her
28-06-2013

Møde i dansk partnerskab

Det danske partnerskab har netop holdt møde, hvor fokus var på de forskellige parters forventninger til partnerskabet samt konkrete forslag til aktiviteter. Næste skridt er formulering af en ansøgning, som skal sikre midler til det videre arbejde.

27-06-2013

Møde i dansk Partnerskab for Ansvarlig Tekstilproduktion i Bangladesh

Den 28. juni afholdes det første møde i det danske partnerskab, som blev vedtaget mellem udenrigsministeriet og den danske tekstilbranche den 17. maj. Fokus for mødet er den konkrete udmøntning af partnerskabet.

Læs programmet her

26-06-2013

Velkommen til de 6 "Great Dane"

Philip Jennings, Generalsekretær for UNI Global Union, byder de 6 danske virksomheder velkommen, som netop har tiltrådt den internationale aftale om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh. Han roser ligeledes den danske handelsminister Pia Olsen Dyhr for sit engagement for at få danske virksomheder til at bakke op om aftalen, og han opfordrer andre politikker til at gøre det samme.

Læs mere her
24-06-2013

Danske virksomheder underskriver international aftale

Seks danske virksomheder har underskrevet stor international aftale om Brand- og Bygningssikkerhed i Bangladesh. 

 

Læs mere her
11-06-2013

Nordisk møde om den nye Internationale Aftale om Brand- og Bygningssikkerhed i Bangladesh.

Den 24. juni indkalder Udenrigsministeriet sammen med DIEH og IEH den nordiske tøj og tekstilbranche og andre interessenter til møde om den nye Internationale Aftale om Brand- og Bygningssikkerhed i Bangladesh.

 

Læs mere her
27-05-2013

Workshop - Buying Responsibly

Den 23. maj afholdte DIEH for anden gang et fuldt booket træningskursus for indkøbere om implementering af ansvarlig indkøbspraksis. Træningen blev forestået af Muriel Johnson tidl. Marks & Spencer, som bl.a. indførte indkøberne i de dilemmaer og effekter som indkøbspraksis har gennem leverandørkæderne. 

Læs mere her
24-05-2013

Fra aftale til handling

Den 23. maj mødtes IndustriAll og UNI med de 38 virksomhederne, der indtil nu har underskrevet den internationale aftale om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh.

Formålet med mødet er at få omsat aftalen til konkrete handlinger. Første skridt er at få sikkerhedsinspektører til at gennemgå fabrikker i Bangladesh for derefter at kunne påbegynde udbedringen af kritisable forhold.

Læs mere om mødet her

17-05-2013

Nyt partnerskab skal forbedre forhold i Bangladesh

DIEH har sammen med Udenrigsministeriet netop afholdt et møde, hvor den danske tekstilbranche, fagforeninger og folkelige foreninger sammen med regeringen har indgået en aftale om rammerne for et partnerskab.

Læs mere her
15-05-2013

Debatmøde om ansvarlig tekstilproduktion

DIEH og Udenrigsministeriet inviterer tekstibranchen til debatmøde om ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh.

Læs mere her
15-05-2013

Virksomheder har underskrevet international aftale

En række internationale virksomheder, som alle får produceret i Bangladesh, har underskrevet international aftale om brand og bygningssikkerhed i Bangladesh.

 

Læs mere her
15-05-2013

Fabrikker lukker på grund af uroligheder

Op mod 300 fabrikker omkring Dhaka, Bangladesh, er lukket på grund af uroligheder blandt tekstilarbejdere. Siden tragedien den 24. april hvor Rana Plaza styrtede sammen, har tekstilarbejdere demonstreret og blandt andet stillet krav om lønforhøjelser samt retten til at danne fagforeninger.

Læs mere her
15-05-2013

Svenskerne lancerer opfølgningsværktøj

Det svenske miljøministerium er gået sammen med de svenske amter og regioner om at udvikle et værktøj, som skal gøre det muligt at følge op på de sociale krav det offentlige stiller i forbindelse med gennemførelsen af udbud. Opfølgningsværktøjet bliver lanceret 13. juni.

Læs mere her
14-05-2013

Virksomheder underskriver vigtig aftale om brand- og bygningssikkerhed

H&M, Inditex, C&A, Primark, Tesco, PVH og Tchibo har underskrevet en juridisk bindende aftale om brand- og bygningssikkerhed. Man håber at flere følger med inden deadline i morgen den 15. maj.

 

Læs mere her
14-05-2013

Tragedien i Savar

”Den største trussel mod denne meget positive udvikling er, at internationale indkøbere opgiver at købe ind i Bangladesh, fordi det er for svært og for risikabelt. Bangladesh og Danmark, indkøbere og producenter, fagforeninger og forbrugere har alle en forpligtelse til at få gjort noget ved arbejdsvilkårene i Bangladesh. Hvis vi opgiver det arbejde, vil det være en endnu større humanitær katastrofe end Rana Plaza-kollapset. Det vil bare ikke trække de samme overskrifter. ”skriver Svend Olling, Danmarks ambassadør i Bangladesh, i sit blogindlæg.

Læs hele bloggen her

Læs mere her
10-05-2013

Brand dræber otte i Bangladesh

Endnu en brand i beklædningsindustrien i Bangladesh koster menneskeliv. Den 8. maj blev otte mennesker dræbt i en brand på en tekstilfabrik. Igen understreges vigtigheden af de fælles initiativer, som er i gang for at forbedre forholdende i landet. Et eksempel på et sådan initiativ er den aftale, som IndustriAll lancerer den 15. maj sammen med internationale brands og detailhandlen. Det er en bindende aftale om at etablere en koordineret indsats i forhold til brandsikker. Aftalen indeholder ligeledes krav om opbakning til nødvendig træning samt økonomisk støtte til at få opbygget en bæredygtig beklædningsindustri og uddanne arbejdere i at afstå farligt arbejde.

New fatal fire as talks continue on Bangladeshi safety plan
07-05-2013

Handlingsplan fra ILO skal forebygge nye fabriksskandaler i Bangladesh

Den internationale arbejdsorganisation ILO besøgte i starten af maj Bangladesh som følge af sammenstyrtningen af bygningen Rana Plaza. Målet for besøget var sammen med henholdsvis regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere at identificere, hvad der skal til for at undgå lignende tragedier i fremtiden. De 3 parter har sammen med ILO udformet en handlingsplan for aktiviteter på kort og på mellemlang sigt.

Conclusions of the ILO's high level mission to Bangladesh
06-05-2013

Fair Trade-hensyn i offentlige indkøb

Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde den 3. maj 2013 en udtalelse, hvor det blev slået fast, at det er muligt for offentlige institutioner at varetage fair trade-hensyn i forbindelse med deres indkøb.

Læs mere her
03-05-2013

EU lægger pres på regeringen i Bangladesh

EU anmoder Bangladesh’ regering om at handle og sikre, at landets fabrikker efterlever internationale standarder for arbejdsmarkedsforhold herunder ILO konventionerne.

Læs pressemeddelelsen fra EU her

30-04-2013

Swedwatch indklager Electrolux og Mölnlycke for det Svenske kontaktpunkt

Logo Swedwatch

Swedwatch anklager to store svenske virksomheder, Mölnlycke og Electrolux, for ikke at efterleve OECDs retningslinjer for multinationale selskaber. De har den 9. april indsendt to klager til det Svenske Kontaktpunkt. Begge anklager vedrører virksomhedernes handlinger i forbindelse med lønforhandlinger på fabrikker i Thailand.

 

Læs mere her
25-04-2013

Fabrik kollapset i Bangladesh

Endnu engang trækker Bangladesh overskrifter på grund af en tragisk hændelse, hvor arbejdere mister livet eller kommer alvorligt til skade.

Læs mere her
25-04-2013

DIEHs generalforsamling 2013

På DIEHs årlige generalforsamling den 24. april blev DIEHs nye strategi for 2013-2016 samt årsberetning lanceret.

Læs mere her
17-04-2013

Virksomheder åbner deres leverandørkæder

Den seneste tids debat om kritisable arbejdsforhold på tekstilfabrikker i blandt andet Bangladesh og Cambodja har ført til, at virksomheder som H&M og Varner-Gruppen (der bl.a. har mærker som Bik Bok, Carlings, Dressmann, Urban, Solo m.fl.) har valgt at offentliggøre deres leverandører. Offentliggørelsen betyder, at man nu har adgang til navnene på virksomhedernes leverandører, deres fabrikker samt den geografiske placering. Man forventer, at flere virksomheder følger efter.

Du kan læse mere om H&M og Varner-Gruppens offentliggørelse af deres leverandører her

H&M offentliggør sine leverandørlister

Varner-Gruppen åbner leverandørlisten

17-04-2013

Årsberetning 2012

Vi er stolte af at kunne præsentere DIEHS årsberetning for 2012. En stor tak til alle medlemmer samt interessenter, som har bidraget med citater.

 

Læs mere her
01-04-2013

Nyt webværktøj - Samfundsansvar i offentlige indkøb

Erhvervsstyrelsen og KL er sammen med andre offentlige instanser i gang med at udvikle et webværktøj, som skal gøre det lettere for offentlige indkøbere at indtænke samfundsansvar, når de køber ind.

 

Læs mere her
08-03-2013

Kvindernes kampdag stadig aktuel

Den 8. marts fejres the International Women's Day eller Kvindernes Internationale Kampdag, som vi kalder det i Danmark. Dagen minder os om, at kvinder verden over, og i høj grad, de der befinder sig i globale leverandørkæder, stadig kæmper for deres rettigheder.

Yderligere fokus på internationale rettigheder såsom ingen diskrimination samt foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger, kan gøre meget for at forbedre forholdene for kvinder.

Læs mere i dette blogindlæg fra Initiativ for Etisk Handel i Norge.

Læs mere her
01-02-2013

Mangel på ansvar hos danske gummi-importører

En ny rapport fra DanWatch påpeger mangel på ansvarlig virksomhedsadfærd og retningslinjer på området hos danske virksomheder, der importerer gummi til brug i deres produkter herunder gummistøvler, madrasser, sutter og gummihandsker. 

Læs mere her
01-02-2013

Nordisk netværk for nationale initiativer for Etisk Handel

Nordisk Ministerråd lancerede i efteråret 2012 den første Nordiske CSR strategi. Et af strategiens prioritetsområder er at adressere risici og muligheder i globale værdikæder. Det ønsker man at gøre ved at etablere et Nordisk Netværk for nationale Initiativer for Etisk Handel.

Læs mere her
29-01-2013

Børnearbejdere på thailandske tunfabrikker

Finnwatch har i en ny rapport afsløret brugen af børnearbejdere på to tunfabrikker i Thailand, som eksporterer til det amerikanske og europæiske marked. Mange af arbejderne er migrantarbejdere fra Burma og helt ned til 14 år gamle. I Thailand er den lovpligtige mindstealder for arbejde 15 år. 

Læs mere her
24-01-2013

Walmart strammer op efter brand i Bangladesh

Walmart indfører "nul-tolerance" politik efter en dødelig brand i november 2012, hvor 112 arbejdere døde på en fabrik, der leverede tøj til den amerikanske gigantkæde. Fabrikken i Bangladesh var ifølge Walmart ikke godkendt som leverandører.

Læs mere her
11-01-2013

Ingen skadelig kemi i importeret tøj

Miljøstyrelsen har udarbejdet en rapport, der viser at forbrugerne ikke skal være bekymret for, om det tøj de køber fra en række modekoncerner i danske butikker indeholder skadelige kemikalier. Ifølge Miljøstyrelsen forekommer de skadelige stoffer, som en Greenpeace rapport satte fokus på sidste år, i så små mængder at det ikke er skadeligt for forbrugeren, især hvis man vasker tøjet inden brug. Men hvad med produktionslandene, hvor en miljøskadelig produktion kan finde sted?

Læs mere her
11-01-2013

Regeringen og Enhedslisten enige om udviklingsaftale

Regeringen og Enhedslisten har som udmøntning af Finanslovsaftalen 2012 indgået en aftale om at styrke udvalgte elementer inden for dansk udviklingssamarbejde med 150 mio. kroner. Dette betyder også en styrkelse af indsatsen på området for etisk handel.

Se pressemeddelelse
 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig