03-03-2020

Skal DIEH med til jeres arrangement på folkemødet?

Har I som DIEH-medlem brug for et interessant oplæg, en moderator eller en paneldeltager på Folkemødet 2020?

Folkemødet nærmer sig med hastige skridt, og vi håber, at vi igen i år får anledning til at hilse på mange af vores medlemmer og overvære interessante arrangementer, hvor vores de deltager.

Lige som sidst vil vi gøre vores bedste for, at bæredygtighed, verdensmål, menneskerettigheder, ansvarligt forbrug, due diligence, klima og miljø samt partnerskaber får en plads under den bornholmske sol.

Fra DIEH deltager Sarah og Mikkel, som meget gerne stiller sig til rådighed til paneldebatter, oplæg eller som facilitator af debatter omkring CSR og bæredygtighed.

Hiv derfor gerne fat i os, hvis I har brug for at få pustet etisk handel og bæredygtighed ind i jeres arrangement på Folkemødet.

Herunder et kort overblik over vores kompetencer, men kontakt os endelig for yderligere uddybning.

Direktør Mikkel Stenbæk Hansen
Mikkels kompetencer favner bredt inden for etisk handel, virksomheders samfundsansvar, verdensmål, ansvarligt forbrug samt samarbejde og partnerskaber for bæredygtighed.

Projektleder Sarah Reifling Dieckmann
Sarahs ekspertise er inden for due diligence, leverandørkæder, EU-lovgivning, CSR-lovgivning, menneskerettigheder, ansvarlige investeringer, ansvarlig skat og offentlige indkøb.

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->