19-05-2020

ILO, arbejdsgivere og fagforbund i 'Call to Action' for tekstilsektoren

Tekstilsektoren er hårdt ramt af COVID-19, med knusende konsekvenser for tekstilarbejdere i produktionslande.

International Labour Organisation (ILO) har sammen med de internationale organisationer International Organisation of Employers  (IOE), the International Trade Union Confederation  (ITUC), og IndustriALL Global Union forhandlet dokumentet ‘COVID-19 Action in the Garment Industry’, formuleret som et ’call to action’ til alle relevante parter (regeringer, finansielle institutioner, internationale organisationer, brands, producenter, brancheforeninger og fagforeninger). Initiativet skal beskytte tekstilarbejderes beskæftigelse, indkomst og helbred samt støtte arbejdsgiveres overlevelse og arbejde for etableringen af systemer, der sikrer en retfærdig og robust tekstil-sektor.

Aftalen er udarbejdet i tæt samspil med brands, leverandører og relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og definerer prioriteter, forpligtelser og handlinger for forskellige aktører, herunder også regeringer. DIEH samt en række af DIEHs medlemmer og søsterorganisationer har tilsluttet sig aftalen.

Som led i arbejdet er der nedsat en international arbejdsgruppe, som har udarbejdet en liste over prioritetslande for indsatsen. Disse er i første omgang:

  • Bangladesh,
  • Cambodia,
  • Etiopien,
  • Haiti,
  • Indien,
  • Indonesien,
  • Myanmar,
  • Pakistan.

Du kan læse mere om aftalen, og hvem der har tilsluttet sig her. Kontakt DIEH, hvis du vil vide mere.

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->