12-06-2009

Max Havelaar skifter navn til Fairtrade Mærket Danmark

Max Havelaar skrifter nu navn fra Max Havelaar til Fairtrade Mærket Danmark. Navneskiftet er valgt for at understrege, at der er tale om en mærkningsordning. Samtidig er det håbet at udrydde noget af den forvirring, der har været omkring forholdet mellem Max Havelaar og Fairtrade. Nu hænger organisation og mærket tættere sammen. 

Max Havelaar er størst på det danske marked og har den største vifte af mærkede produkter. Tre ud af fire danskere kender mærkningsordningen, der blandt andet sikrer Fairtrade som de eneste bønderne en minimumspris.

Organisationens navn er fremover Fairtrade Mærket Danmark. Dette vil være afsendernavn på trykte materialer mv. I selve teksterne på hjemmesider, emballager, slogans mv. vil den korte mere mundrette variant Fairtrade-mærket, der knytter sig direkte til certificeringsmærket, blive brugt.

Gennem det kommende år vil organisationens nye navn de fleste steder bliver fulgt af et "tidligere kendt som Max Havelaar", så forbrugerne ved, at det er den samme mærkningsordning, der er tale om. Samtidig med navneskiftet udvikles en ny moderne grafisk identitet for organisationen, som løbende vil blive rullet ud resten af året.

Navnet på organisationen er nyt, men målet er det samme: nemlig at så mange danskere som muligt køber så mange Fairtrade-mærkede varer som muligt. Derfor vil hovedbudskabet gennem den kommende tid lyde: Kig efter Fairtrade-mærket hver gang du handler.

 

DIEH nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og hold dig opdateret på arrangementer fra DIEH

Tilmeld dig
//-->